Retslægerådets rolle og betydning i erstatningssager om piskesmæld

Retslægerådet bistår domstolene i sager, der indebærer lægelige og medicinske skøn. Der medvirker typisk 3 læger ved en behandling af en sag. Domstolene tillægger Rådets udtalelser stor betydning i sager, der involverer lægelige forhold. Domstolene skal dog lade udtalelsen indgå som et bevisdata i retssagen og ikke som eneste bevisdata.

Det ses blandt andet i dommen U 2011.2046 H, hvor Højesteret i en piskesmældsskade tilsidesatte Retslægerådet, da konklusionerne ikke var tilstrækkelig underbyggede til, at de kunne tilsidesætte speciallægeerklæringer, forklaringer og sociale akter i sagen, der alle fastslog, at der var sammenhæng. Værdien af Retslægerådets udtalelser er derfor helt afhængig af, hvilket retsområde sagen angår, og hvor velunderbygget udtalelsen er. Kan Rådet ikke give nogen nærmere begrundelse, tillægges den naturligt mindre værdi.

Få en gratis vurdering af din sag

Det er værd at bemærke, at for så vidt angår piskesmældsskader, ved ingen, heller ikke Retslægerådet, hvad skaden skyldes. Derfor er det nogle faktiske momenter/bevis for faktum, der træder frem i årsagsvurderingen og beviset for årsag snarer end en lægelig vurdering. Bevis afgør retten selv. Derfor vil Rådets udtalelser alt andet lige tælle mindre på piskesmældsområdet end på et område, hvor det er lægevidenskaben, der er bærende for skønnet. Udtalelserne tillægges dog forsat i whiplashsager stor betydning. Ved læsning af udtalelserne er det vigtigt at forstå, at Retslægerådet bruger medicinsk terminologi og tradition, herunder i krav til bevis. Ved Retslægerådets møde i foråret 2014 om whiplash blev det igen pointeret, at Retslægerådet ikke kan udtale sig, om noget er sandsynligt, hvis det ikke er mindst 90 % sandsynligt. Ved `årsag” forstås også noget, der afgørende afviger fra den juridiske begrebsanvendelse, jfr. indledningen til årsagsproblemer. Det er derfor let at forstå at sager uberettiget kan tabes af de skadelidte ved domstolene, hvis den lægelige sandsynlighed lægges til grund. Det er sjældent der er noget der kan siges at være 90 % sandsynligt eller mere, og det er skadelidte der har bevisbyrden, i hvert fald i udgangspunktet. Den juridiske forståelse af sandsynligt er derimod en sandsynlighed på 50,1 % eller mere, ikke 90 %. Derfor skal Rådets udtalelser bruges og fortolkes i den sammenhæng de er fremkommet i og ikke anvendes direkte i løsningen af den juridiske tvist som højesteret også har øje for i ovennævnte sag fra 2011.

I sagerne er der derfor en stor pædagogisk opgave for advokaterne til at forklare dommerne der er generalister om begrebsanvendelsen, bevis og årsagsvurdering, og dommerne skal omvendt ikke bare lægge Retslægerådets udtalelser til grund.

Retslægerådet har de sidste 10 år været genstand for megen debat. Rådet har været anklaget for at være årsag til, at skadelidte ofte taber deres retssager, når Rådet er involveret. Kritikken er ikke berettiget. Rådet har gentagne gange, herunder i deres årsberetninger, understreget, at Rådet i sine udtalelser anvender den naturvidenskabelige metode om evidens og krav til bevis, der afviger fra det juridiske beviskrav og årsagsvurdering. Det skal brugerne – dommere og advokater – af udtalelserne selv ”kompensere” for ved ikke at lade udtalelserne indgå direkte i afgørelserne, men ved at anvende dem som led i en samlet vurdering i en juridisk kontekst. Hvis ikke det sker, vil det ikke være juridiske afgørelser. Man kan ikke klandre Retslægerådet for at svare på det, de bliver spurgt om under anvendelse af den metode, de kender som læger, herunder ved at anvende de naturvidenskabelige beviskrav. Man kan højst ønske sig, at Retslægerådet gjorde mere ud af brugeroplysninger, der kunne gøre det mere klart for læseren, hvad der forstås ved de forskellige begreber. Det kunne også ske ved en mere udførlig begrundelse i besvarelserne, hvor Rådet redegør for sin tankerække og måde at opfatte tingene på. Dem, der egentlig kan klandres, er de advokater, der ikke får forklaret domstolene godt nok om forskellene og de reservationer en udtalelse må læses med til brug for en juridisk afgørelse. Desuden kan man klandre de dommere, der anvender Retslægerådets udtalelser direkte og som nærmest eneste bevis. Det er forkert og koster de skadelidte deres erstatning, når det sker. I den nævnte dom U 2011.2046 H har Højesteret forhåbentlig skabt klarhed om den metode og de bevismomenter, der skal indgå ved sagernes afgørelse og årsagsvurderingen.

Vi har styr på det, så du ikke behøver

Som du måske kan læse i ovenstående er det utroligt kompliceret stof vi er ude I når det handler om Retslægerådets whiplash inflydelse og rolle. Derfor er det vigtigt at have en erfaren advokat til at føre sin sag.

Sandager Advokater har mange års erfaring med at føre personskadesager og specifikt sager om whiplash. Vi arbejder efter princippet Ingen Erstatning – Ingen Regning så du kun skal betale hvis du får din erstatning.

Du kan læse mere om whiplashsager under “Sådan forløber sagen”.