Hvornår er der et ansvar?
Det er en grundbetingelse for at kunne rejse et erstatningskrav, at nogen anden end dig selv er ansvarlig for skaden. Mange piskesmæld opstår i trafikken. Hvis du er passager i et motorkøretøj, når uheldet sker, eller der er involveret et andet motorkøretøj (lastbil, bus, bil, motorcykel eller knallert m.v.), er der efter færdselsloven altid et ansvar. Selvom køretøjet er ukendt, har du krav på dækning overfor Dansk Foreningen for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM). Det samme gælder, hvis skaden er sket pga en kendt eller ukendt hund.
I andre tilfælde skal modparten kunne bebrejdes uheldet – modparten skal have subjektiv tilregnelse. Det betyder, at den ansvarlige skal have handlet på en måde, som ikke afviger fra almindelig god handlemåde.
Er der ikke et ansvar, er skaden hændelig. For arbejdsskaders vedkommende er der dog altid et ansvar, da arbejdsskadeloven bygger på et objektivt forsikringsprincip.
Comments are closed.