Årsagssammenhæng og årsagsproblemer i piskesmældsskader

Uenigheder om årsagen til skaden er klart den største anledning til tvister i erstatningssager om piskesmæld. Det er ikke overraskende, da piskesmældsskaden som gennemgået under ”Whiplash – årsag og behandling” er kendetegnet ved både specifikke (nakkesmerter og bevægeindskrænkning) og uspecifikke gener (kognitive gener, støjoverfølsomhed, psykisk påvirkning m.v.), der kan opstå ved smertetilstande efter piskesmæld, men også ved andre smertetilstande eller uden kendt årsag.

Årsagsvurderingen er kompleks

Ofte fører piskesmældsskaden – i hvert fald når den involverer varige gener – til udvikling af kroniske smerter/kronisk smertesyndrom. Man ved ikke hvorfor nogle personer udvikler kroniske smerter, mens andre der bliver udsat for et lignende uheld/smertetraume ikke gør.

Man antager derfor, at kronisk smertesyndrom udløses af den initiale smertetilstand, f.eks. opstået ved et piskesmæld, men forudsætter ”noget mere” for at udvikle sig til kroniske smerter typisk i form af en i skadelidte iboende særlig følsomhed eller disponering for at udvikle kroniske smerter efter et smertetraume. Kroniske smerter er derfor et samspil mellem uheldet og andre komponenter, som gør årsagsvurderingen kompleks.

Man kan i hvert fald sige, at uden primære/specifikke gener (nakkegener), vil der ikke kunne opnås anerkendelse af uspecifikke gener, da disse er afledt af de primære gener. Selv i disse tilfælde vil der sjældent i medicinsk lys være tale om, at piskesmældsskaden er ”årsag” forstået som eneste årsagsfaktor. Højst vurderes generne udløst af piskesmældsskaden, dvs. at andre faktorer medvirker, men ulykken har gjort dispositionen symptomvoldende.

Juridisk årsagssammenhæng

Juridisk set foreligger der årsagssammenhæng i langt videre omfang end efter lægevidenskabelig begrebsanvendelse. Der er således juridisk set årsagssammenhæng (kaldet kausalitet) i alle tilfælde, hvor uheldet er en nødvendig betingelse for skaden/smerterne. Der er således årsagssammenhæng selvom skadens udvikling eller alvor også påvirkes af en forudbestående tilstand eller disponering.

Hvis skaden/tabet ikke ville være opstået, hvis uheldet blev tænkt bort, så er der i alle tilfælde juridisk årsagssammenhæng. Det er altså nok, at uheldet har udløst tilstanden.

Forudbestående forhold det kan f.eks. være, at der forud for uheldet var en slidtilstand i hvirvelsøjlen, der gjorde skadelidte sårbar, men ikke gav gener er juridisk set irrelevant, men for en læge/Retslægerådet vil en sådan sammensat årsag være et årsagsproblem, da der så ikke er en årsag, men mange faktorer, der er skyld i tilstanden.

For den juridiske vurdering er forudbestående eller disponerende forhold kun et problem, hvis disse allerede inden whiplashuheldet gav anledning til (samme) gener eller allerede medførte nedsat arbejdsevne eller af sig selv inden for kort til, ville have givet samme tab.

Præcedens for fuld erstatning

”Skadevolder må tage skadelidte, således som skadelidte er” lyder den erstatningsretlige grundsætning. Der er to ledende domme herom i dansk ret. Den ene er U 1996.1334 H, hvor en person, der tidligere havde haft en nakkeskade og psykiske problemer med indlæggelse, kom tilbage og arbejdede nogle år, indtil han igen fik en piskesmæld, og udviklede (reaktiverede) bl.a. psykisk lidelse.

Retslægerådet udtalte, at nok var uheldet en negativ påvirkning, men en ”normal” person ville ikke have fået sådanne gener, der primært skyldtes skadelidtes store sårbarhed. Højesteret gav manden fuld erstatning, da uheldet var den udløsende årsag, og det var ikke bevist, at hans forudbestående forhold af sig selv ville have ført til tabet.

Den anden dom er U 2004,4 H, hvor Højesteret ligeledes fandt, at en mand udsat for en påkørsel bagfra med nakkeskade til følge skulle have fuld erstatning, selvom han kort tid forinden havde været behandlet for en nakkediskusprolaps og fortsat da uheldet skete havde gener herfra. Det afgørende for det juridiske udfald var, at han havde kunnet arbejde frem til uheldet til trods for sine forudbestående gener og der var ingen sikker prognose for (det er skadevolders bevisbyrde) at det ville have ændret sig uden ulykken.

Lars Sandager har arbejdet med personskade og piskesmæld i over 20 år. Han har møderet for Højesteret og Sandager Advokater fører sager for klienter fra hele Danmark. Vi har nogle af branchens mest tilfredse klienter og du betaler kun hvis du får erstatning. Ingen Erstatning – Ingen Regning.

Vi vurderer din sag gratis. Udfyld kontaktformularen eller ring til os på 45 93 21 50.