Whiplash og kroniske smerter – sensibilisering ved piskesmæld
I sager, hvor en person ramt af piskesmæld ender med at gå ned i arbejdstid eller helt må udtræde af arbejdsmarkedet, skyldes det oftest, at personen har udviklet kroniske smerter. Kroniske smerter er smerter, der har stået på i mindst 6 måneder.
Ser man piskesmældslæsionen som en bløddelsskade med akutte overstræknings- og kompressionsskader i vævet omkring hvirvelsøjlen og nogle af de bløde strukturer i hvirvelsøjlen med små blødninger til følge, ville det være forventeligt, at skaden var helet i løbet af nogle uger, højst nogle måneder.
Når generne hos 5-10 % fortsætter i længere tid, er den udbredte lægelige opfattelse, at det må det skyldes andre årsager, der gør genen kronisk. Det antages derfor, at WAD, hvor der er kroniske smerter, har flere sammensatte årsager.
Udfyld kontaktformularen og få en gratis vurdering af din sag
Individuelle forskelle betyder, at nogle personer udsat for det samme traume får varige gener, mens andre kun har forbigående gener. Det kan være genetiske forskelle. Reaktionen på smerte, ved man, afhænger også af arvelige, kulturelle og psyko-sociale forhold. Undersøgelser viser større risiko for varige gener, hvis personen er psykisk presset i forvejen, stresset m.v.
Det udlægges som en af grundene til, at kvinder er overrepræsenteret i statistikken over personer med kroniske gener, da kvinder oftere i forvejen oplever at være presset mellem familie og arbejde.
Central sensibilisering kan være årsag til tvister
Under alle omstændigheder er det dokumenteret, at smerter, der står på over tid, kan påvirke det centrale nervesystem CNS og ”omprogrammere” det, så den subjektive smerteoplevelse fortsætter, selv efter den objektive skade – altså den oprindelige vævsskade – er helet.
Der er ingen kendt helbredelse for en sådan central sensibilisering, der heller ikke er modtagelig for behandling i form af massage m.v., da skaden ikke længere er i vævet. Det er ikke mindst sådanne forhold, hvor skaden har ”multifaktoriel baggrund”, som lægerne kalder det, der gør årsagsvurderingen svær med deraf følgende erstatningsretlige tvister.
Vælg en advokat der forstår
Potentielle erstatningsretlige uenigheder er bare en af årsagerne til at det er vigtigt at have en advokat der er specialiseret i personskadeerstatning. Det er også vigtigt fordi det garanterer dig en advokat der forstår. Lars Sandager har beskæftiget sig med personskadeerstatning i over 20 år og er i dag indehaver af et af de førende advokatfirmaer inden for personskade.
Er du i tvivl, så få en gratis vurdering af din sag ved at udfylde kontaktformularen eller ved at ringe til os på 45 93 21 50.
Comments are closed.