Whiplash – billeddiagnostiske fund.
Misforhold mellem objektive fund og subjektive klager
Det er sjældent, at der på billeddiagnostiske undersøgelser kan ses nogen egentlige skader efter et piskesmæld. Nogle udlægger de manglende objektive fund som at skaden er opfunden eller udtryk for hysteri. Det er ikke korrekt. Der er evidens for at piskesmældsramte har subjektive væsentlige gener. Noget af forklaringen bag de få objektive fund på billedoptagelse kan givetvis også henføres til at de i dag gængse undersøgelsesformer ikke har tilstrækkelig detaljeringsgrad. Desuden udvikler de, der får varige gener, ofte kroniske smerter, ikke på grund af en permanent vævsskade, men på grund af smertepåvirkning over tid og deraf følgende varig ændring af centralnervesystemet (central hyper sensibilisering). Det er derfor helt sædvanligt ved en bløddelsskade som piskesmæld, at der er et misforhold mellem manglende eller få objektive fund og de subjektive klager.
Man kan derfor ikke ud fra billedundersøgelser eller få elle ringen objektive afkræfte eksistensen af gener efter whiplash.
Comments are closed.