Whiplash – årsag og behandling

Begreberne whiplash, piskesmæld, nakkeforstuvning, nakkeforvridning, distorsio columna cervicalis dækker alle over det samme: Gener fra nakken og hovedet opstået efter en overbelastning/overstrækning (accelerations-/decelerations traume). Piskesmældslæsionen kædes ofte sammen med en skade i nakken. Principielt kan whiplash dog opstå alle steder i hvirvelsøjlen. Piskesmæld opstår oftest i nakken, fordi det er her, den støttende og beskyttende muskulatur er svagest. Det er også her, bevægeligheden er størst. Dertil kommer at nakken er særlig udsat, fordi det relativt tunge hoved virker som et pendul, hvis kroppen udsættes for en hastighedsændring (acceleration eller deceleration). Det er ikke kun ved biluheld, skaden opstår. Den kan opstå ved mange forskellige traumer, f.eks. fald.

Læs vores 5 gode råd til dig der har symptomer på piskesmæld

Ingen ved, hvor mange piskesmældslæsioner, der opstår hvert år. Det antages, at ca. 15.000 uheld giver anledning til whiplashgener på årsbasis. Langt de fleste kun få og forbigående gener. Kun 5-10 % får langvarige eller permanente gener i form af Whiplash Associated Disorder (WAD). Begrebet piskesmæld/whiplash refererer til den måde, skaden opstår på. Når kroppen udsættes for en hastighedsændring, typisk ved påkørsel eller skub bagfra, vil hovedet først accelerere bagover indtil den yderste strækkekapacitet er nået for herefter at bevæge sig fremover, som bevægelsen ved et piskesmæld. Dette er traumemekanismen bag piskesmæld. De første tilfælde af whiplash blev rapporteret i begyndelsen af 1900-tallet i forbindelse med togulykker. Antal indberetninger og artikler om emnet tog for alvor til i 1990´erne. I 1995 udgav Quebec Task Force sin rapport om whiplash, hvori whiplash blev systematiseret i en skala fra 0 til 4, hvor 4 er den værste grad af skade med brud og rygmarvslæsion. En typisk whiplash er kategori 1-2.

Den omstændighed at antallet af whiplash-tilfælde er mangedoblet siden 1990´erne, efter at der er sat fokus i videnskabelige artikler og i medierne, er af nogen udlagt som, at det er en selvopfunden lidelse opstået i lyset af muligheden for erstatning. Det er der ikke belæg for at mene. Derimod er det klart, at jo mere de lægerne ved om denne skadestype gennem studier og publikationer, jo flere vil få diagnosen. Der var også gener og invaliditet efter nakkeskader før 1990´erne, men tidligere ville piskesmældslæsionerne i højere grad blive diagnostiseret og rubriceret som noget andet. Da piskesmæld ofte ikke efterlader sig skader der kan ses på et røntgenbillede, kan det til tider fortsat idag være svært for de piskesmældsramte at få anerkendelse for at deres lidelse og dermed få erstatning. Det kan du læse mere om under ”Piskesmæld – årsag”.

Der er tale om komplekse forhold og et samspil mellem medicin og jura.