Østre Landsret stadfæster byrettens dom om whiplash trods manglende “tidstro” lægejournal

Sandager Advokater har netop opnået Østre Landsrets stadfæstelse af  dom fra Retten på Frederiksberg om anerkendelse af whiplash/nakkegener trods mangler i lægejournalen.

På den måde var hændelsesforløbet ret typisk for de konflikter, der er i whiplashsager; konflikt om det faktuelle i relation til dokumentation for straks- og brosymptomer. Klienten, der var 14 år da hun kom til skade ved at den minibus hun var passager i, under kørsel røg ned af en skrænt i Østrig, forklarede at hun havde smerter fra knæ og nakke straks efter ulykken. I Østrid var dog kun knæ noteret – formentlig pga. sprogvanskeligheder. På skadestuen efter ankomst til Danmark 3 dage ulykken efter stod, der dog også om nakkegener, men så var der intet anført i lægejournalen det næste års tid trods flere henvendelser til læge. Der stod kun om knæ. Lægen forklarede under retssagen, at hele familien kom til skade og alle kom til åben konsultation. Han havde travlt og fik ikke altid noteret alt ned, men han spurgte hver gang alle familien kom til konsultation alle medlemmerne individuelt om deres gener, og hver gang havde skadelidte også forklaret om nakkegener. Dem var der dog ikke så meget at gøre ved forklarede lægen, modsat knæ, hvor der kunne henvises til videre behandling, hvorfor journalen i det første lange stykke tid kun omhandlede knægener.

Retslægerådet havde under retssagen udtalt, at der kunne være en årsagssammenhæng, men manglende lægelige oplysninger (akut- og brosymptomer) gjorde, at Rådet ikke kunne udtalelse sig nærmere om årsagssammenhængen. Arbejdsskadestyrelsen havde i udtalelse afvist årsagssammenhæng pga. manglende brosymptomer. Landsretten stadfæstede byrettens bevisbedømmelse og dermed resultatet på baggrund af en SAMLET bevisbedømmelse og ikke kun ud fra om det af lægejournalen tidstro fremgik, at der var akut- og brosymptomer. Der blev bl.a. lagt vægt på – ud over forklaringerne – at skadelidtes daværende advokat i “mellemperioden” (2 måneder efter uheldet) mellem uheldet og inden egen læges journal begyndte også at handle om spørgsmålet om nakkegener, havde skrevet brev til forsikringsselskabet om fortsatte gener bl.a. i nakke. Landsretten fastslog i sin tilkendegivelse at bevisbedømmelsen om de faktiske forhold ligger hos domstolene, og som sagt indgår alt materiale og forklaringer, ikke kun lægejournaler og slet ikke kun tidstro lægejournaler. Da Retslægerådets og Arbejdsskadestyrelsens forudsætninger om manglende brosymtomer var forkerte, blev udtalelserne tilsidesat og nakkegenerne anerkendt. Da klienten var under 15 år blev også tab af erhvervsevne udmålt ud fra mengraden og klienten fik derved godt kr. 400.000 i erstatning med renter.

Kommentarer:

Dommen er vigtig fordi den i lighed med U 2011.2046 H og domme fra Vestre Landsret viser, at bevisbedømmelsen  om faktiske forhold ligger hos domstolene, og at den foretages ud fra en samlet vurdering af alle oplysninger, hvori indgår meget andet end tidstro lægejournal. Arbejdsskadestyrelsen og Retslægerådets udtalelser er uden afgørende betydning i relation til årsagsvurderingen, hvis det faktiske grundlag viser sig at være et andet end forudsat. Domstolene viser tilbageholdenhed med at prøve det lægelige skøn, men prøver fuldt ud grundlaget for vurderingen af faktisk karakter.

Sagen blev ført af advokat Lars Sandager, ls@sandageradvokater.dk