Ny dom fra Københavns Byret: Yderligere 1,3 mio. kr. i erstatning til whiplashskadet

Sandager Advokater har netop fået dom i en sag ført for en klient udsat for et whiplashtraume. Dommen giver ret til yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie- og smertegodtgørelse samt tab af erhvervsevne.

Sagens omstændigheder:

På vej hjem fra arbejde påkøres skadelidte. Hun bliver chokeret og i løbet af de følgende timer får hun det dårligere og opsøger derfor skadestuen med nakkegener. Generne fortsætter og skadelidte sygemeldes. Hun kommer aldrig tilbage på arbejdet. Undervejs anbefaler læger, at hun søger at genoptage arbejdet, men tilstanden flukturerer meget og arbejdsgiver kan ikke tage de fornødne hensyn, og skadelidte skal derfor være bedre for at kunne vende tilbage på arbejdet. Forbedringen udebliver og hun afskediges. Efter en kommunal arbejdsafklaring tilkendes hun et par år efter FØP. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter mengraden til 10 % og erhvervsevnetabet til 35 %, svarende til en nedsættelse ca. 50 % fordi Arbejdsskadestyrelsen mener, at der medvirker konkurrerende lidelser. Der lægges vægt på at skadelidte har fået det dårligere over tid, og det svarer ikke til det der er forventeligt ved en whiplashskade. Forsikringen betaler den nedsatte erstatning. Tabt arbejdsfortjeneste betales også kun med 50 % under henvisning til at skadelidte kunne have arbejdet halv tid som læger anbefalede og at der i øvrigt har været konkurrerende årsager.

Sagen blev indbragt for retten og forelagt for Retslægerådet. Af udtalelsen fulgte, at skadelidte havde fået en piskesmældsskade og at hendes gener sandsynligt kunne henføres hertil. Tilstanden havde udviklet sig til kroniske smerter, hvor det ikke er usædvanligt med fluktationer i tilstanden herunder subjektiv forværring i smertetilstanden over tid. Der kunne ikke peges på anden mere sandsynlig årsag til skadelidtes tilstand end uheldet eller følger heraf. Herefter blev sagen på ny forelagt Arbejdsskadestyrelsen, der ændrede udtalelsen og forhøjede erhvervsevnetabet til 65 %.  Modparten ville dog ikke følge udtalelsen og betale svarende til forhøjelsen.

Ved dom af 28. september 2015 fastslog Københavns Byret:

  • Der var årsagssammenhæng, idet der blev lagt vægt på oplysningerne om at skadelidte før ulykken var uden gener og velfungerende samt at generne opstod i tidsmæssig sammenhæng med uheldet. Dette sammenholdt med det lægelige, ikke mindste Retslægerådets udtalelse og seneste udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen der også talte for årsagssammenhæng.
  • Der skulle betales fuld tabt arbejdsfortjeneste, da der var årsagssammenhæng og fordi skadelidte ikke havde tilsidesat sin tabsbegrænsning ved ikke at arbejde halv tid. Der blev lagt vægt på arbejdsgivers udtalelse og på det faktum at skadelidte aldrig kom tilbage på arbejdet og endte på FØP efter arbejdsprøvninger, der viste meget lille tilbageværende erhvervsevne.
  • Retten fastslog også, at der skulle betales svie- og smertegodtgørelse op til lovens maksimum, idet modpartens betaling af 5 % varigt mén under sagens verserende ikke havde hvilet på et rimeligt skøn, der stoppede kravet. Især dette er principielt, idet ansvarsselskaberne ofte påstår fortsat svie-/smerte og løbende tabt arbejdsfortjeneste afbrudt ved en betaling der fremtræder klart under det rimelige. de har hidtil gjort gældende at konsekvensen af en for lille betaling blot er forretning af differencen. Det afviser denne dom, i hvert fald når betalingen/skønnet er urimeligt i forhold til de oplysninger der forelå.

Advokat Lars Sandager, ls@sandageradvokater.dk, har ført sagen for skadelidte