Erstatning til togpassagerer ved tilskadekomst i forbindelse med jernbanebefordring (DSB – jernbanedrift)

På meget tragisk baggrund med oplysninger om 6 døde og mange tilskadekomne ved togulykke på Storebæltsbroen i dag er det aktuelt for os at orientere om de regler, der gælder ved tilskadekomst der rammer togpassagerer hos DSB eller andre jernbaneselskaber under befordring i Danmark (uanset om ejeren måtte være udenlandsk). Reglerne er ikke særlige kendte i almenheden og de er et af få eksempler på såkaldt objektivt ansvar i dansk ret, dvs. ansvar uden jernbaneselskabet kan bebrejdes tilskadekomsten. Lignende regler kendes kun fra ansvaret for motorkøretøjer og i hundeloven samt få andre lovgivninger.

I lov om jernbaner fremgår:

§ 49. Jernbanevirksomheden skal erstatte skader på passagerer og tab af forsørger ved dødsfald, hvis skaden eller dødsfaldet er en følge af en begivenhed i forbindelse med jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning, jf. dog § 50, stk. 1.

Stk. 2. Jernbanevirksomheden skal endvidere erstatte skader på og tab af genstande, som passageren medfører som håndbagage, hvis skaden er en følge af en begivenhed i forbindelse med jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning, jf. dog § 50, stk. 2.

Stk. 3. Erstatning i medfør af stk. 2 kan ikke overstige 15.900 kr. for hver passager. Erstatningsbeløbet reguleres hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Transportministeren bekendtgør hvert år de regulerede beløb.

Passagerer skal derfor have fuld erstatning for deres tab og godtgørelseskrav uanset hvad der er baggrunden for ulykken. Tabet udmåles efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Under “erstatningsposterne” i hovedemnelinien er det nærmere beskrevet, hvilke poster der kan kræves og hvordan kravet beregnes.

Der er derfor ikke nogen tvivl om at skader på person eller ting ved ulykken i dag er dækket. I andre tilfælde er det mere usikkert, fx hvad gælder, hvis man glider i en avis en anden passager har smidt på gulvet i toget eller får sin mad i medbragte madpakke galt i halsen under turen? I disse tilfælde har tilskadekomsten ikke nok forbindelse til kørslen/aktiviteten til at give ret til erstatning efter loven. Det er der derimod, hvis passageren falder på vej ned af trinnene fra toget, dørene lukker i passageren eller passageren får en medpassagers kuffert i hoved fra bagagehylden under kørslen. Disse meget vidtgående regler for erstatning er der ikke så mange der er opmærksomme på og mange går derfor glip af erstatning. Det er væsentligt, hvis der sker en skade, at en togmedarbejder kontaktes så man får dokumenteret uheldet og hvad der er sket og på hvilket tog, hvis der kan være tvivl herom. Det kan der naturligvis ikke i dagens meget voldsomme og tragiske ulykke.

Hvor der ikke er tvivl om at de der har fået personskade i forståelsen fysisk personskade ved uheldet i dag får erstatning også for eventuelle psykiske ledsagende følger, er spørgsmålet så hvordan dem der ikke har fået fysisk skade men alene psykisk har fået skade står rent erstatningsmæssigt. For dem der har været i livsfare selv og har set svært tilskadekomne ved ulykken så kan disse få erstatning for deres psykiske men og chok. Ligeledes dem der har været først på stedet og udført redningsarbejde som civile og givetvis også redningsarbejder, hvis det medfører psykiske mén. Ulykken og scenariet er voldsom og helt ekstraordinær og opfylder derfor utvivlsomt betingelserne i WHO´s ICD 10 diagnosekrav til PTSD om en hændelse af ekstraordinær og katestrofeagtig karakter. Dem der har været med toget, men ikke selv været i direkte livsfare eller deltaget i redningsarbejde og derved udsat for psykiske traumer kan derimod ikke få anerkendt deres eventuelle psykiske gener.

Ved Sandager Advokater behandler vi aktuelt psykisk skade overgået en togfører tilbage fra Danmarks største togkatastrofe i 1988. Ansatte ved jernbanen (DSB) omfattes ikke af jernbaneloven, men af arbejdsskadesikringsloven, som har lidt andre regler for udmåling af erstatning – se om arbejdsskader og retten til erstatning www.arbejdsskadeerstatning.dk. Den pågældende sag kompliceres af, at klienten trods psykiske gener lykkedes at komme tilbage til arbejdet og hænge i igennem mere end 25 år før det psykiske medførte alvorlige helbredsproblemer og arbejdsophør. Den sag viser også hvordan psykiske skader har et meget mere uforudsigeligt forløb end fysiske skader, især fordi psykiske gener kan fortrænges og undertrykkes igennem år indtil de blusser alvorligt op.

Er der nogen spørgsmål til reglerne eller andet i forbindelse med emnet så kan du skrive til advokat Lars Sandager, ls@sandageradvokater.dk